Boudoirfotografering i Aalborg – kvinde ligger i seng under et lyserødt lagen i blødt, naturligt lys.

Hvad tager man på til boudoir?

 

 

 

 

Hvorfor overhovedet overveje en boudoirfotografering?


Der findes ikke ét rigtigt svar – kun det, der føles rigtigt for dig.


Mange er i tvivl om, hvad man skal tage på til en boudoirfotografering – og det er helt naturligt. Tøj til boudoir handler i sidste ende ikke om stil eller regler, men om at føle sig godt tilpas i sin egen krop. Det, du har på, skal støtte oplevelsen – ikke stå i vejen for den. Her får du helt enkle råd og inspiration, der kan hjælpe dig med at vælge tøj, som føles rigtigt for dig, uden krav, regler eller forventninger.

 

Vælg det, der føles som dig

Boudoir Aalborg – kvinde draperet i hvidt lagen på seng i lys, minimalistisk high-key stil.

 

Giv plads til den du er

 

Når det kommer til tøjvalg, er der mange muligheder – og ingen facitliste. Lingeri kan være smukt, men det er langt fra et krav. En åben skjorte, en blød strik, et lagen eller bare en enkel top kan fungere lige så godt.


Lag kan give tryghed. Det kan være rart at kunne tage noget af eller på undervejs, alt efter hvordan det føles i situationen. På den måde bestemmer du tempoet, og der er plads til at mærke efter.


Vælg gerne tøj, der sidder behageligt, og som du ikke hele tiden skal justere. Når tøjet føles naturligt, bliver udtrykket det også.

 

 

Lingeri, skjorter og lag

 

 

Boudoirfotografering i Aalborg – kvinde i lys silke-natkjole på seng, blødt lys og feminin ro.

 

Inspiration uden regler

 

Det vigtigste ved tøj til boudoir er ikke, hvordan det ser ud på bøjlen – men hvordan det føles, når du har det på. Det skal give dig ro, ikke uro.


For nogle er det lingeri, for andre er det en skjorte, en striktrøje, et lagen eller bare huden mod lyset. Der er ingen krav om, at noget skal være bestemt eller “rigtigt” for at fungere i billeder.


Boudoir handler ikke om at leve op til en bestemt stil, men om at vælge noget, der føles som dig. Når du føler dig godt tilpas, kan det ses – og det er det, der skaber de stærkeste billeder.


Det rigtige tøj afhænger også af, hvor vi fotograferer, og hvilket udtryk du ønsker. En løs skjorte kan passe til det rolige og naturlige hjemmemiljø, mens mere markante materialer eller detaljer kan understøtte et råt og dramatisk udtryk.


Du behøver ikke beslutte det hele på forhånd. Tag gerne billeder af de muligheder, du overvejer, så kan vi sammen finde den kombination, der passer til dig og stedet.

 

Komfort slår alt andet

Boudoirfotografering i Aalborg – kvinde i hvid skjorte på seng foran stort vindue med naturligt dagslys.
Et afslappet udtryk virker

Uanset hvad du vælger at tage på, er komfort det vigtigste. Tøj, der strammer, kradser eller hele tiden skal rettes på, kan hurtigt tage fokus og skabe uro.


Vælg derfor gerne noget, du kan bevæge dig frit i, og som føles rart mod huden. Når kroppen slapper af, gør udtrykket det samme – og det giver et mere naturligt og ærligt resultat.


Det er helt okay at tage flere muligheder med. Under fotograferingen kan vi sammen finde ud af, hvad der fungerer bedst, og hvad der føles rigtigt i situationen.

 

 

Praktiske, men vigtige råd

 

 

Boudoirfotografering i Aalborg – studieportræt i bordeaux lingeri med transparent kimono og elegant udtryk.

 

De små detAljer Der kan gøre en forskel

 

Et par små forberedelser kan gøre oplevelsen endnu mere behagelig. Undgå gerne stramt tøj lige inden fotograferingen, så mærker i huden kan nå at forsvinde.


Hvis du bruger smykker, er det en god idé at tage dem af i god tid – også for at undgå tryk eller aftryk. Det samme gælder elastikker og stramme stropper.


Find flere sæt tøj frem, også selvom du er i tvivl om dem.


Vi vælger sammen undervejs, og der er ingen forventning om, at alt skal bruges. Det vigtigste er, at du føler dig godt tilpas og i kontrol.


Hår og makeup behøver ikke være mere avanceret end normalt. Vælg det niveau, hvor du stadig kan genkende dig selv. Det naturlige er lige så rigtigt som det mere stylede.

Her har jeg samlet svarene på dine spørgsmål om boudoirfotografering

Boudoir portræt i Aalborg i sort-hvid med æstetisk og rolig stemning.
Hvad har du mere brug for at vide?

1 / 2

Portrætfotograf Aalborg - Portræt af en kvinde i en sweater, taget af fotograf i Aalborg, JOEhansenFOTO.

pæne ord

Oplevelser fra modeller og boudoirkunder



Jesper er top professionel, samtidigt med, at han altid skaber en afslappet, hyggelig og god atmosfære, så man trygt kan udfolde sig. Derudover formår han bare HVER gang, at fange de der helt ‘særlige’ udtryk, som virkelig kræver en dygtig fotograf, at se og frembringe.

Sandra Stahrenberg

1 / 2

Modelfotograf Aalborg - Kvindelig model i pinup-kostume, taget af fotograf i Aalborg, JOEhansenFOTO.

pæne ord

Oplevelser fra modeller og boudoirkunder


Jesper Johansen må siges at være en af mine favoritfotografer at arbejde med! ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Han forstår at redigere på en pæn måde og i det hele taget give billederne et flot look. Jeg har altid hænderne over hovedet, når der tikker billeder ind. Derudover er han behagelig, hvilket gør det nemt at slappe af foran hans objektiv. Kun positive ord fra mig.

Maria Viki Nielsen

1 / 2